Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

I det følgende afsnit vil vi komme ind på hvad KOL er, hvordan det påvirker lungerne, patienternes ernæring og hvilke følgesygdomme der kan opstå ved KOL.

Line & Regina skriver om KOL.

                                     

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en lidelse, hvor lungevævet nedbrydes, hvilket resulterer i at der gradvist sker et tab af lungefunktionen og øget dyspnø.

KOL er i dag en af de store folkesygdomme, og forekommer hyppigst blandt rygere. Mere end 400.000 lider af KOL. Mere end 25 % af alle indlæggelser på de danske medicinske afdelinger, skyldes hovedsageligt KOL. Ca. 90 % af alle KOL tilfælde i Danmark er forårsaget af rygning. Rygning er skyld i, at der opstår en betændelsestilstand i bronkiegrenene, alveolerne og i de slimproducerende bægerceller. Lungerne vil langsomt destrueres, fordi alveolevæggenes optagelsesareal reduceres pga. nedbrydning. Tilligemed vil der opstå uensartede hulrum i lungerne, som på et tidspunkt vil fremkalde emfysem.

Ved KOL har patienterne svært ved at komme af med det luft, som lungerne fyldes med, pga. de forsnævrede bronkiegrene. Lungerne kan sammenlignes med en ballon, som efter nogle dage bliver slap, og derefter mister evnen til at tømme sig hurtigt. Denne tilstand kaldes emfysem, som medfører at lungernes overflade bliver mindre, i takt med at mængden af alveolerne reduceres. I og med at diffusionskapaciteten i alveolerne reduceres, vil patienten få sværere ved at optage ilten fra luften.

Rygning er den hyppigste årsag til KOL. Der er en sammenhæng mellem forbruget af cigaretter, målt som antal pr. dag, og sværhedsgraden af lungefunktionens nedsættelse. Rygere har 10 gange højere risiko for at udvikle KOL, end personer der aldrig har røget. Samtidig skønnes det, at 80-90 % af alle dødsfald blandt patienter med KOL skyldes rygning. Desuden har personer som ryger mere end 15 cigaretter om dagen, 20 gange større risiko for at udvikle lungekræft, end personer som aldrig har røget. Rygning medfører også, at lungefunktionen hurtigt reduceres gennem livet, sammenlignet med ikkerygere. Rygestop er det eneste der kan begrænse faldet i lungefunktion, og dermed forsinke udviklingen af KOL.

Patienter med emfysem kan være genetisk disponeret for at udvikle KOL, fordi de kan mangle et enzym. Det manglende enzym medfører en væsentlig øgning af den hastighed hvorpå lungerne destrueres. Rygning og passiv rygning kan dermed øge hastigheden for udvikling af KOL yderligere for disse personer. Andre faktorer der har vist sig, at have betydning for udviklingen af KOL er massiv luftforurening, specielt indendørs, og hyppige luftvejsinfektioner i barndommen.

Ca. 3.500 danskere dør årligt af KOL. Prognosen for KOL er dårlig. Det er en kronisk tilstand hvor lungefunktionen gradvist aftager. Der er endnu ikke fundet nogen effektiv behandling på KOL, og det kan derfor ikke forhindres, men den mest effektive behandling er rygestop da dette sænker processen.
(5 p. 271-73)

KOL er en lungesygdom, hvor alveolevæggene bliver nedbrudt, hvilket resulterer i gradvis tab af lungefunktion. Patienter med KOL udvikler dyspnø, hvor man typisk vil se, at patienterne gør brug af de accessoriske respirationsmuskler.  Når der henvises til de accessoriske respirationsmuskler, henvises der til hals-, ryg- og brystmuskler. Ved at kontrahere disse muskler, øges rumfanget af thorax. Tilsvarende bliver undertrykket i lungerne ligeledes større. Dette resulterer i, at alveolerne yderligere udvides, og dette giver et større areal, hvorigennem O₂ og CO₂ kan diffundere, og derved bliver gasudvekslingen større.

En normal respiration starter med en inspiration gennem munden eller næsen. Inden en inspiration skaber kroppen et undertryk i alveolerne. Dette undertryk sørger for, at ilten fra inspirationen kommer ned igennem trachea, og derfra til bronkierne. Fra bronkierne fortsætter ilten til bronkiolerne, for til sidst at ende i alveolerne, hvor gasudvekslingen sker. Når gasudvekslingen finder sted, transporteres ilten fra alveolerne til blodet i lungekapillærerne, hvilket resulterer i, at blodet iltes. Samtidig transporteres kuldioxiden fra blodet i lungekapillærerne til alveolerne. Dette resulterer i at blodet udskiller kuldioxid.
(6 p. 124-30)

- Ved KOL ødelægges lungevævet og luftvejende forsnævres.
- KOL skyldes ofte rygning - både pibe, cigaretter, vandpibe og/eller passiv rygning.
- Sygdommen udvikles over flere år.
- Når KOL opdages, er det tit fordi den er til stor gene og man ofte har åndenød.
- Når KOL opdages er den ofte fremskreden.
- Man kan ikke behandle KOL, men den kan lindres ved motion, rygestop, ilt og medicin.
- KOL rammer både mænd og kvinder.
- Ved KOL får man åndenød ved at gå på trapper, eller på almindelige gåture og man er ofte træt.
- Ved KOL hoster man ofte meget, og nogle gange kommer der slim med op
- Alt kan virke som en kamp og fører til nedsat livskvalitet.
- KOL ses sjældent hos personer under 60.
- KOL fører ofte til hyppige luftvejsinfektioner med hyppige indlæggelser til følge.
- KOL er skyld i mange dødsfald om året.

På følgende video kan man se hvordan KOL påvirker mennesker

  (7)

Har du risiko for KOL? - test dig selv:

1. Er du mere end 35 år?
2. Har du gennem flere måneder haft daglig hoste?
3. Har du ofte slim i luftvejene?
4. Bliver du let forpustet, f.eks. når du skal op af trapper?
5. Er du ryger eller ex-ryger?

Hvis du kan svare ja på flere af disse spørgsmål, bør du gå til læge og få målt din lungefunktion.
(8)

KOL og følgesygdomme
Kronisk obstruktiv lungesygdom ledsages ofte af andre sygdomme, fx knogleskørhed og kredsløbssygdomme. I de senere år er man blevet opmærksom på, at personer med KOL foruden lungesygdommen ofte også har andre sygdomme, som har stor indflydelse på prognosen og behandlingsmulighederne. Ved at være opmærksom på disse tilstødende sygdomme, kan behandlingsmulighederne forbedres for den enkelte. 
Der er flere forklaringer på følgesygdommene ved KOL, - for det første er KOL for det meste forårsaget af rygning, som også er årsag til en række andre sygdomme, især hjerte- og karsygdomme og kræft. For det andet ses KOL overvejende hos den ældre del af befolkningen, hvor flere aldersbetingede sygdomme ofte i forvejen optræder, dette kan være knogleskørhed og demens. For det tredje er det en mulighed, at den kroniske irritatonstilstand, som ses i KOL patienters lunger, spreder sig til hele kroppen, og på den måde kan føre til udvikling af de ovennævnte sygdomme, fordi de alle er kendetegnet ved en kronisk irritationstilstand. 
Sygdomme i knogler, muskler og led forekommer hyppigt ved KOL. Knogleskørhed; Let til moderat nedsættelse af kalkmængden i knoglerne, optræder hos 40-70% af patienter med KOL, og udtalt knogleskørhed ses hos mellem 30-60% af patienterne. Hyppigheden af knogleskørhed tiltager med stigende sværhedsgrad af KOL – Rygning, nedsat fysisk aktivitet og hyppige behandlinger med binyrebarkhormon, er bl.a. risikofaktorer for knogleskørhed. Ved svær KOL ses også nedsat mængde kønshormoner og lav kropsvægt. Knogleskørhed  har vigtige konsekvenser for patienter med KOL. Den kan bl.a. føre til knoglebrud og hermed forhindre genoptræning. Patienter med selv milde muskelproblemer, mister meget lettere effekten af rehabilitering, end patienter  med KOL uden muskelproblemer.
Hjerte- og kredsløbssygdomme; Da tobaksrygning er en af hovedårsagerne til hjerte- og kredsløbssygdomme, har mange patienter med KOL også disse sygdomme. Foruden akut myokardieinfrakt, er der øget forekomst af andre af disse sygdomme, blandt patienter med KOL, bl.a. øget risiko for apopleksi cerebri og hjerterytmeforstyrrelser.
Angst og depression; Hvis man har svær KOL kan det føre til udtalt dyspnø, som betyder at man bliver ’bundet til sin bopæl’, da man let bliver forpustet selv ved små anstrengelser. dyspnø kan være ledsaget af angst, og der er beskrevet øget forekomst af angst og depression blandt personer med svær KOL.

(9 p. 9-11)

Ernæring til patienter med KOL

Vi vil ikke umiddelbart vurdere, at vores borger er underernæret, men vi vurderer, at han på sigt kan komme i ernæringsmæssig risiko. Vores borger har givet udtryk for, overfor os, at maden der serveres på Havbakken ikke falder i hans smag. Han kom selv med et forslag om, at der kunne laves nogle lyspunkter i hverdagen. Dette kunne fx være, at lave et ordentligt måltid mad en gang imellem.

Patienter med KOL er i øget risiko, for at blive underernærede. Fordi KOL er en inflammatorisk sygdom, er der et øget behov for protein og derfor skal patienter med KOL oftest spise mere end der normalt anbefales. Patienter med KOL kan ofte opleve dyspnø efter et måltid, fordi fordøjelsen kræver O₂.

(10 p.101-7)

Formålet med at vejlede patienter med KOL i ernæring er, at patienterne vedligeholder en god ernæringstilstand og en fornuftig vægt. Det er vigtigt at patienter med KOL tidligt i sygdomsforløbet bliver informeret om vigtigheden i at holde vægten. Sygeplejefaglige interventioner i forhold til vores borger er, at informere ham om, og støtte ham i, at han forbliver i energibalance. Jo mere fremskreden hans KOL bliver, vil både hans energi- og proteinbalance blive påvirket.

Ved patienter med moderat til svær KOL, vil hyppigheden af et utilsigtet vægttab eller tab af muskelmasse ligge mellem ca. 20-35 %. Dødelighed blandt patienter med KOL øges ved stort vægttab eller underernæring, mens vægtstigning reducerer dødeligheden.  Man formoder derfor, at livs længden kan forbedres, hvis en god ernæringsstatus opretholdes. Muskel- og lungefunktionen kan forbedres ved fysisk aktivitet.

Det er vigtigt, at man nøje følger patienter med KOL’s vægt og ernæringstilstand. Dette gøres ved hjælp af en ernæringsscreening. Det er vigtigt at screene patienterne ved diagnosticeringstidspunktet hvor man vurderer den enkeltes tilstand og behov for individuel behandlingsplan.

(11 p. 99-101)

Det anbefales alle at spise efter de 10 kostråd, da man ved at følge dem får tilført alt det kroppen har brug for, for at fungere optimalt. Dog er der visse mennesker, der har nogle andre behov eller større behov, som de ikke kan få opfyldt ved at spise efter de 10 kostråd. Dette glæder fx patienter med KOL, som oftest vil være småtspisende, da de hyppigt efter et måltid vil opleve dyspnø perioder, fordi fordøjelsesprocessen kræver ilt. Derfor er der også lavet 8 specielle kostråd til småtspisende patienter:

1. Indtag mange små portioner mad eller drikke hver dag 
2. Vælg retter der er lette at tygge og ikke fylder så meget 
3. Spar på brødet 
4. Frås med smør og pålæg
5. Vælg pålæg med ekstra fedt som mayonnaise, salater og fede oste
6.  Spis dessert hver dag
7. Drik mælk og juice frem for vand
8. Drik beriget mælk som koldskål eller industrielle ernæringsdrikke hvis appetitten svigter

Grunden til at man har lavet kostråd til småtspisende, er at dødeligheden ved KOL er højere end ved normal vægtige, eller let overvægtige med KOL. Faktisk har det vist at en vægtøgning på 2kg, vil forbedre overlevelsen hos undervægtige og normalvægtige patienter med KOL.

Da KOL giver hyppige luftvejsinfektioner, er det også vigtigt at patienter med KOL har noget at stå i mod med, hvis de bliver ramt af en sådan. 

Samtidigt forekommer det også ofte, at patienter med KOL har problemer med overvægt. Overvægt kan medføre, at patienter med KOL kan få begrænset funktions og aktivitets niveau, hvilket gør at patienter med KOL ikke kommer ud og får den fornødne træning, som er meget vigtig for patienter med KOL. Samtidig kan overvægt også forværre patienter med KOLs dyspnø, da overvægten gør at det bliver svære at trække vejret, specielt når borgeren ligger ned, da der bliver mere vægt, som skal løftes op når man trækker vejret, for at lungerne kan folde sig rigtigt ud, og borgeren får den ilt vedkommende har brug for. Overvægt ved patienter med KOL kan reduceres, ved at borgerne spiser efter de 8 kostråd til overvægtige:

1. Spis frugt og grønt 6 om dagen
2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 
3. Spis små portioner kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag 
4. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager
5. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød 
6. Spis varieret og bevar normalvægten 
7. Sluk tørsten i vand 
8.  Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

Ved at følge disse 8 kostråd, sikre man sig at patienter med KOL får et sufficient indtag af fuldkorn, frugt og grønt.

Ved både under- og overvægtige patienter med KOL, kan det være en fordel at inddrage en diætist, som kan sammensætte en plan, som passer til den enkelte borger.
(10 p. 101-7)