Første dag i X's nye liv

Vi har her forsøgt, at tænke kreativt. Vi har både været urealistiske, men også realistiske. Dette er vores bud på en bedre hverdag, og ikke mindst, øget livskvalitet for vores borger, og andre i samme situation som ham. 

"Drømmehjemmet Kom Og Lev "  for patienter med KOL

                              Første skitse af vores bud på et drømmehjem for patienter med KOL


1. Vores bud på et drømmehjem for patienter med KOL:
Vi er i gruppen opmærksomme på, at vores forslag som følger er urealistisk, men vi har forsøgt at tænke ud af boksen - forsøgt at være innovative og skabe et hjem for patienter med KOL, hvor de kan bo med ligesindede og dermed drage nytte af hinandens viden og unikke erfaringer om sygdommen. Ved ankomst til hjemmet vil den enkelte beboer deltage i “Den gode samtale”, med en rehabiliteringssygeplejerske, sammen med evt. pårørende. Under denne samtale kan beboeren give en beskrivelse af hvordan denne lever med KOL og i samarbejde med det tværfaglige personale klarlægge den enkeltes behov. 
Gennem interviewet med vores borger, gør han os opmærksom på, at især afstande har stor betydning for hans færd rundt på Havbakken og det vil vi selvfølgelig medtænke i indretningen. Det tværfaglige personalet på hjemmet vil være tilgængelige døgnet rundt og de vil være i besiddelse af ekspertise indenfor KOL området, så de tilsammen kan tilbyde effektiv rehabilitering. Ligeledes vil der være en læge tilstede en gang om ugen, så beboerne ofte vil have mulighed for at blive tilset af en læge og få svar på presserende spørgsmål uden at være nødt til at skulle forlade huset. 
Det skal være muligt at efterkomme den enkeltes individuelle behov så vidt det er muligt - vores beboer har f.eks. givet udtryk for at han savner “lyspunkter” og gerne vil have mulighed for anderledes mad i ny og næ, så dette skal efterkommes bedst muligt. Beboerne skal have en stemme på lige fod med den de havde i eget hjem, hvilket er grunden til at vi har valgt at hjemmet skal indeholde de faciliteter, som ellers er tilgængelige i samfundet. Her kan nævnes:

- Træningslokale
- Restaurant
- Bibliotek
- It-café
- Swimmingpool
- Udendørs træningsfaciliteter
- Wellnessafd. + fodbehandler, frisør
- Dansesal med undervisning


Bygningen skal have form som en sol, hvor solens stråler er borgernes lejligheder. Samtidig skal alle rummene være lyse og indbydende så beboerne har lyst til at ophold sig i dem. Det runde i solen skal være omdrejningspunkt for al aktivitet i bygningen. Her vil der være et indbydende fællesrum med behagelige møbler. Det er her man mødes og socialiserer samt udveksler sine dyrebare oplysninger og erfaringer. I huset vil der hver dag være aktiviteter der spænder bredt. Huset har sin egen maskot, en hund der hedder “Trofast”, som altid er klar til en god hyggestund. Ligeledes er der også mulighed for at tage sit eget husdyr med, så man altid har en god ven ved sin side.

De udendørs faciliteter i parken skal indbyde til at beboerne har lyst til at komme ud. Parken skal være fyldt med en masse blomster og grønne planter. Det er vigtigt, at der både indendørs og udendørs skal være pausepladser, så man altid kan hvile, hvis man får dyspnø.

Hvis man er rejselysten, vil der være mulighed for at komme afsted på forskellige rejser og udflugter, hvor der bliver taget hensyn til at man har KOL. Her vil der altid være kvalificeret personale med til at tage hånd om eventuelle problemstillinger, der måtte opstå, således at den enkelte kan føle sig tryg.
Er man mere interesseret i at blive indenfor hjemmets trygge rammer, vil der i stedet være mulighed for at deltage i kurser og foredrag, eksempelvis omkring håndarbejde, håndværk, mad og gartneri.

2. Vores borger forbliver i hjemmet:
Hvis vi skal være mere realistiske i forhold til samfundets ressourcer til vores borger, og han helst ønsker at blive i hjemmet, har vi en række løsningsforslag. Der findes eksisterende tilbud til patienter med KOL og vi vil også tage udgangspunkt i vores egne ideer. I forhold til den fysiske aktivitet, findes der en række træningsdvd’er som henvender sig til patienter med KOL. Her er det muligt for vores borger at træne når det passer ind i hans dagligdag og er dermed uafhængig af andres hjælp og tid.
Vi vurderer, at en frivillig besøgsven til vores borger vil være til stor nytte og gavn. Det vil være ideelt hvis denne besøgsven selv har KOL eller har det inde på livet, således de kan udveksle erfaringer, hvis de ønsker det. De kan endvidere også mødes på et neutral og ligesindet grundlag, som kan skabe grobund for samtaler som ikke umiddelbart vil være noget vores borger vil have lyst til at drøfte med familien, det være dilemmaer som; angst, manglende livslyst mv.
Vi vil også foreslå inddragelse af de pårørende i meget højrere grad end hidtil, således vi også ruster dem til at kunne håndtere og hjælpe vores borger med de problemstillinger og begrænsninger som følger med sygdommen. En af de store problemstillinger for vores borger er, at han ikke har lyst til at komme med sine pårørende på udflugter mere, da han tidligere har haft en dårlig oplevelse under en sådan tur. Et af de steder, hvor de pårørende kan søge hjælp er via Danmarks Lungeforenings chat ‘Snak om KOL’, samt deres hjemmeside hvor der er et specielt afsnit til pårørende. Dette henvender sig til både patienter, pårørende og fagpersoner.
Vores indtryk er, at vores borger ikke har helt forståelse for hvordan han skal håndtere iltbehandlingen. Derfor mener vi, at det kan være en hjælp for ham, at lære, at administrere sin iltbehandling bedre.  
Vores borger udtrykker, at maden har stor betydning for hans livskvalitet, og at den mad han får serveret på Havbakken ikke falder i hans smag. Vi vil foreslå at hans nærmeste familie, kan være behjælpelige med at implementere en eller flere aftener, hvor de kan stå for aftensmad ud fra vores borgers ønsker.

3. Vores borger kan og vil komme ud af hjemmet:

Hvis vi derimod tager udgangspunkt i, at der er økonomi til at lave en række tiltag for vores borger, samt at han også er interesseret i at komme ud, vil vi foreslå følgende løsningsforslag til ham. Vi har fået kendskab til et godt rehabiliteringsforløb på Hjørring Sundhedscenter som indeholder samtaler, træning, rygestop og kostvejledning mv.
Vi vurderer, at dette forløb kan give vores borger en sygedomsforståelse samt motivation til at leve en mindre isoleret tilværelse.
Sundhedscentret har ligeledes opstartet et nyt tilbud for patienter med KOL, hvor de kan komme og synge i et KOL kor. Der vil blandt andet være tilknyttet en fysiotearpeut og koret ledes af en musiktearpeut. Dette kan give et socialt netværk blandt deltagerne, da de kan have det sjovt og udveksle erfaringer. Ligeledes styrkes vejrtrækningen gennem sang.
Som tidligere nævt, har maden en stor betydning for hans liv, derfor vil vores forslag være, at han kan blive fritaget fra den mad der serveres på Havbakken. Han kan i stedet for, få maden fra et sted han selv vælger, derved får han mere medbestemmelse og flere lyspunkter i hverdagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar