Vi har gennem hele projektforløbet reflekteret over mange forskellige emner. Nedenunder vil vi opsummere;
Da vi første gang mødte vores borger, var vi overraskede over at personen bag problemstillingen ikke stemte overens med den beskrevne person i denne. Vi ser vores borger, som en mand der har haft en aktivt liv, og vi fornemmer, at han indirekte fortæller os, at han stadig har håb og drømme for sit liv - Men i og med at han er blevet placeret som han er, føler han sig ""låst fast" og ser ikke andre muligheder end at forblive passiv. Vores borger beskriver med sine egne ord hvordan han føler sig fejlplaceret og siger: "Jeg føler mig "fejlopereret" og er derfor endt i "livsvarigt fængsel"".
Vi tænker umiddelbart, at han mangler sygdomsforståelse, og vi er i tvivl om hvorvidt der er nogen som har taget sig tid til at snakke med ham omkring hans sygdom. Vi er i tvivl, fordi han aldrig nævner KOL, og når vi spørger til hans sygdom, vil han vide om det er ilten vi taler om. Da vi spørger borgeren hvor langt hans sygdomsforløb har været, ved han det egentligt ikke. Han nævner, at han har problemer med hjertet, hvilket vi antager kan være en følge af hans KOL. Det virker dog som om, at han har fået mere information og har mere styr på sin hjertesygdom end på sin KOL.
Der er i vores øjne meget fokus på, at vores borger er mæt af dage, og ikke ønsker livsforlængende behandling, frem for at der fokuseres på hans livskvalitet.
Vi fornemmer, at angsten er hans egentlige problem, og at den fylder utroligt meget i forhold til hans KOL. Vi tror angsten begrænser ham mere end hans sygdom gør, hvilket vi også tror er den egentlige årsag til at han isolerer sig. Angsten tror vi endvidere fører til hans opgivende indstilling til livet. Vi tolker netop ikke, at han er mæt af dage og ønsker at isolere sig, men derimod at angsten er katalysator for at han måske bliver misfortolket i hans ønske om at dø.
Vi har gjort os tanker om, at det er vigtigt, at vores borger bliver oplyst om de tilbud der findes til patienter med KOL. Vi vurderer at det er små ændringer, der vil kunne gøre en stor forskel for vores borgers velbefindende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar