Interviews

Et interview, sammensat af ”inter” og ”view”, er en udveksling af synspunkter mellem to personer, der taler sammen om et emne hvor man har en fælles interesse. 
(12 p. 18)

Gennem et interview lærer man personer at kende, og man kan bl.a. udlede oplysninger om deres oplevelser, følelser og holdninger om den verden de lever i. Her stiller intervieweren spørgsmål omkring, og lytter til, hvad personerne siger om deres livsverden. Som interviewer lytter man til personernes drømme, frygt og håb, samt lytter til deres synspunkter, med deres egne ord, og får derved også noget at vide om hele deres sociale og familiemæssige liv.

Et interview er en god og overskuelig måde, at skaffe informationer på og skabe et fundament, omkring et emne. Samtidig kan man sætte ansigt på den eller de personer man skaffer informationer fra.

(12 p. 15)
Grunden til at vi har valgt at lave nedenstående interviews er, for at skabe et overskueligt fundament for projektet. Vi mener at interviewene kan give os et realistisk billede af, hvordan det er at leve med KOL. Ligeledes kan vi få et realistisk indtryk af, hvordan de forskellige faggrupper arbejder med patienter med KOL. Inden interviewene gjorde vi os nogle etiske overvejelser, omkring hvor mange vi skulle være til at interviewe. Her besluttede vi, at vi maximum skulle være to til dette. Det skulle ikke virke overvældende for vores borger, hvis vi alle kom ind i hans hjem. Ligeledes havde vi lavet nogle etiske overvejelser, omkring interviewet med Sundhedscenterets KOL sygeplejerske. Det var blandt andet med i vores overvejelser, at det var en arbejdsplads og de have taget sig tid til at møde os. Derfor var det også vigtigt, at vi var ordentligt forberedte, da vi mødte op.

Vi valgte at lave 3 kvalitative interviews, med tre forskellige personer, nemlig vores borger, dennes kontaktperson, samt en KOL sygeplejerske, for at få tre forskellige syn på vores problemstilling.
Ved at få dette, får vi klarlagt, hvordan vores borger opfatter det at have KOL, hvordan dennes kontaktperson oplever vores borger med KOL, samt hvordan KOL sygeplejersken rent generelt oplever patienter med KOL. Derved får vi tre vinkler på det, at have KOL.

De siger alle en række enslydende ting om KOL, blandt andet at KOL giver anledning til isolation, frustration og angst. Ligeledes siger de også en række forskellige ting, såsom at det ikke er muligt at leve et aktivt liv med KOL. KOL sygeplejersken har ikke meget fokus på iltbehandlingen, mens det virker som om, at der er meget fokus på dette hos vores borger og dennes kontaktperson. Altså nogle punkter er de helt enige om, mens at de på andre punkter har hver deres opfattelse af tingene.

Ud fra deres udsagn, kan vi konkludere, at det kan være rigtig svært at leve med KOL, da angst og depression og manglende livslyst er en nær fælgesvend ved KOL. Derfor vil det at få den rette hjælp og vejledning gøre den store forskel for patienten med KOL. Forståelse for den situation man er i og motivationen til at gøre det der skal til for at man mærker så lidt til sygdommen som muligt, er nøgleordene i denne sammenhæng, i forhold til at få et meningsfuldt liv med KOL.

Vi har forud for interviewene fået de deltagende personer til at bekræfte via underskrift, at vi må have lov til at bruge det udarbejde materiale på vores blog. 

Interview med Hjørring Sundhedscenter

D. 17/9-13 skal vi på besøg på Hjørring Sundhedscenter, hvor vi skal interviewe en sygeplejerske omkring KOL rehabilitering.

Vi har I dag været på besøg hos Hjørring Sundhedcenter for at interviewe deres KOL-rehabilteringssygeplejerske og her vil vi give et resume af interviewet.
Hun fortalte om deres tilbud til KOL patienter, som bl.a. er KOL-rehabiliteringsforløb, selvtræning, KOL-kor og KOL netværksgruppe.
Hun ved det er vigtigt at patienten har sygdomsforståelse i forbindelse med KOL, da man som patient med KOL bl.a. har brug for ekstra protein i kosten og for at få motion.
Sundhedscentret vil helst, at man bliver henvist til dem fra egen læge eller fra sygehuset, da de fleste patienter med KOL har en følgesygdom, som eksempelvis depression, knogleskørhed og hjertesygdom og derfor har brug for at få behandlet denne inden de starter på rehabiliteringen. Det er ikke et krav med rygestop inden start på rehabiliteringen, men hvis ikke man er stoppet med at ryge, vil man stille og roligt gennem rehabiliteringen blive motiveret til at stoppe.
Hun fortalte også at 40% af patienterne med KOL oplever angst i forbindelse med deres sygdom, fordi de er bange for ikke at kunne få luft. Det er derfor også en klassisk reaktion på dette, at isolere sig. Hvis man er angst, kan det også være rigtig svært at gå i gang med træning selv, og her er Sundhedscentrets rehabiliteringsprogram en god måde at komme i gang på, da de kan motivere og støtte patienterne.
På sundhedscentret fik vi to DVD´er for patienter med KOL, som de kan bruge, hvis de gerne vil træne yderligere derhjemme.
Sygeplejersken på sundhedscenteret siger også at det kan være en god idé at få pårørende involveret i at hjælpe med træningen, sådan at man har nogle at træne med. Så hvis man har et godt netværk i enten børn eller børnebørn, så vil de måske være med til at træne.
Når man er færdig med rehabiliteringen, kan man fortsætte træningen på et selvtræningshold på sundhedscentret i deres træningssal, hvor der vil være 4 frivillige instruktører til stede til at hjælpe.
1 måned efter at man har deltaget i rehabiliteringen, får man tilbud om at deltage i en gruppe sammen med andre patienter med KOL, samt en psykolog, hvor der vil være mulighed for at tale om de oplevelser de har med sygdommen, eksempelvis angst, åndenød o.s.v.
Hun fortalte også om at Danmarks Lungeforening har en chat for patienter med KOL, snakomkol, hvor de kan chatte med andre patienter med KOL, der er nemlig ofte megen skyld og skam forbundet med at have fået konstateret KOL. Chatten kan også bruges af de pårørende og fagfolk.
Hjørring Sundhedscenter er ligeledes med i TeleCare Nords projekt omkring telemedicin, som vi kommer mere ind på her på bloggen.

D. 6/9-13 har vi været på besøg på ældercentret Havbakken. Her interviewede vi vores borger fra problemstillingen og hans kontaktperson.

Interview med borger

Vi har været ude og interviewe vores borger på Havbakken.

Vores borger er en ældre mand på 81 år. Han er klar og relevant og kan svare for sig, dog kniber det med hørelsen. Han er tidligere ryger. Han fik for over 2 år siden en blodprop, og på samme tid fik han diagnosen KOL, hvilket førte til at han blev sat i iltbehandling. Efterfølgende kom han ind på Havbakken, hvor han har boet de sidste 2 år.

Han føler, at han er i livsvarigt fængsel på Havbakken, fordi der ikke er nogen han kan snakke med, da de beboere han omgås er døve. Den eneste han rent faktisk kan snakke med er naboen, og de taler mest om at vores borgers barnebarn er ude og sejle med Skoleskibet Danmark. Hverdagen er dårlig og han synes det er et modbydeligt sted at være. Han synes at personalet løber for stærkt og ikke har tid til at opfylde hans behov, i forhold til hans sygdom - iltbomben, og at der ikke har været tid til at tilbyde ham muligheden for at deltage i forskellige KOL-tilbud. Han mangler lyspunkter i hverdagen, og han mener at en af de ting der kunne give sådan et lyspunkt var, hvis man serverede god mad til beboerne en gang imellem. Dette fører til at han selv giver udtryk for at han bliver passiv. Før i tiden gættede han 3 kryds og tværs om dagen, men det gør han ikke længere, fordi han ikke længere kan tage sig sammen til dette. Han har været vant til at arbejde med vvs og EL og tilmed lavet film på Hjørring seminarium og været aktiv hele livet, så det er en kæmpe omvæltning for ham, at han ikke længere kan gøre noget af dette. Det han har allermest lyst til, er at kunne gå på arbejde uden skavanker. Hans hverdag er blevet for ensformet, og derfor håber han at hver dag bliver den sidste, da han er mættet af dage. Han føler at alle dage bare er negativ ventetid. Det eneste lyspunkt er når han sidder ved computeren, og følger sit barnebarn på turen med Skoleskibet Danmark, samt når han får besøg af sine sønner.

I hverdagen føler han sig ikke begrænset da hans iltslange kan nå rundt til alle rummene i hans lejlighed, men lige så snart han skal udenfor lejligheden bliver han utryg, da han er bange for at hans iltbombe skal løbe tør for ilt. Han udtaler, at hvis han ikke havde ilten, kunne han måske have noget mere samkvem med andre.

Før i tiden kom hans sønner og kørte en tur med ham i bilen, men efter en ubehagelig oplevelse hvor han besvimede, har han ikke haft lysten til at komme på tur.

Det virker ikke som om han er bevidst om sin sygdom. Når der bliver spurgt ind til sygdommen, spørger han hele tiden om det er ilten vi refererer til. Dette kan fx ses når han skal op og spise, for her går han med ilten først og hvis han føler det går godt stopper han og tager ilten af og går videre, indtil han får dyspnø og bliver nødt til at stoppe for at tage den på igen.

Nedenfor ses nogle billeder som vi har taget på Havbakken

                                        

                               Indgangspartiet på Havbakken. Havbakken blev bygget i 1970'erne.

                                 Fællesareal på Havbakken, som alle er velkommen til at benytte

Hver beboer på Havbakken har eget indgangsparti til deres lejlighed magen til dette, hvor der er et fint navneskilt og en brevsprække. beboerne kan selv indrette deres lejlighed med deres egne møbler så det minder om deres eget hjem.

Til alle lejligheder på Havbakken høre en terrasse til, som beboerne selv kan indrette med blomster og ligene.